Stødhalsbånd til hunde sælges i Danmark selvom det er ulovligt

Selvom stødhalsbånd er ulovlige i Danmark, afholder det hverken danske hundejere fra at bruge dem i opdragelsen eller danske hjemmesider fra at sælge dem. Ifølge loven, er det ulovligt at bruge udstyr, “der påfører dyret elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe”, ligesom det er forbudt at promovere og sælge halsbånd der afgiver stød. Til trods for lovbestemmelserne, kan hundehalsbånd med stødfunktion købes hjemmesider såsom DogWatch, Alabazar og Globaltools. Halsbåndene har som udgangspunkt også andre funktioner, såsom hyletoner eller vibrationer der udløses, når hunden gør noget den ikke skal eller må. 

Dyrlæge Kirsten Brock er foraget over, hvor nemt det er at købe ulovlige stødhalsbånd på nettet.

– Det at bruge et elhalsbånd er at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Og det er den dovne træner og den uduelige træner, der vælger at bruge den slags metoder, udtaler hun sig.

Et studie udført i 2014 af britiske forskere ved Universitetet i Lincoln viser, at effekterne af hundetræning med og uden strømhalsbåndet stort set er ens. Desuden viser studiet at halsbåndet øger stressniveauet og ubehag hos hunden, og at opdragelse og træning  uden strøm kan levere lige så gode resultater. Under undersøgelsen trak nogle af hundene sig endda helt fra træneren i pinsel og smerte.  Det skriver Videnskab.dk.

Ifølge Dyreformidlingen er det eneste som ejeren opnår ved at bruge stødhalsbånd til hund eller kat er en anspændt, bange og passiv hund eller kat.

Ingen af de danske hjemmesider, der sælger hundehalsbånd med stød tilkendegiver hvor kraftfulde de i virkeligheden er, selvom antallet af volt og længden af udsættelse for volt kan have alvorlige konsekvenser for hunde.

Dog mener forhandlerne ikke at salget er ulovligt. Som respons på en henvendelse fra TV2 Fyn, skriver Tommy Sjørring følgende i en mail:  – Produkterne, jeg forhandler, giver ikke dyr elektrisk stød. Nogle af produkterne kan give elektrisk stød, hvis man fysisk og teknisk ændrer produktet, men så er produkterne ikke længere lovlige at anvende.

Tommy Sjørrings opfattelse er dog forkert, for halsbåndene er ulovlige, udtaler Fødevarestyrelsen sig til TV 2/Fyn.

– Som reglen er formuleret, er det forbudt at anvende et halsbånd, som kan afgive elektrisk stød – også selvom halsbåndet midlertidigt er deaktiveret. Halsbånd, som er forbudte at anvende, er også forbudte at sælge, siger Jacob Neumann Freisleben fra Fødevarestyrelsen.

Forhandlerne er informerede om at de sælger ulovlige stødhalsbånd, men vil de ikke fjerne produkterne fra deres hjemmesider for myndighederne har været inde over sagen. 

Hvad mener du om ejere der anvender halsbånd der kan give deres hunde stød? Og hvad med de danske hjemmesider der sælger dem? Skriv din holdning i kommentarfeltet.